Stress, trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Rådgivnings-, konsulent- og uddannelsesvirksomhed

Anne Gitz-Johansen

Autoriseret psykolog

Skanderborg

Jeg arbejder erhvervspsykologisk og terapeutisk. Derfor vil du opleve at stress både ses i sammenhæng med de omgivelser, du befinder dig i, på arbejde og i familielivet, og som opstået i din indre psykologi.
Jeg arbejder systemisk, hvor relationen og kommunikationen mellem mennesker erkendes, og kognitivt, hvor egne tanker og følelser erfares.

Dette danner udgangspunkt for den forandringsproces, som du skal guides igennem, til at få et mere stressfrit liv.
Du får samtidigt nogle virksomme redskaber, både mentale og praktiske, som du med det samme kan prøve effekten af.

Mine mangeårige erfaringer fra arbejdspladser og det psykiske arbejdsmiljø, som supervisor og coach for medarbejdere og ledere samt mit terapeutiske arbejde, kan give dig konkrete og holdbare metoder, så du kan håndtere den daglige påvirkning, både i den ydre og indre virkelighed. Mere livsglæde og arbejdsglæde kan også blive en del af dit liv.

Tilbage til oversigten