Jeg har sygemeldt mig, og har indset at mine sygdomssymtomer skyldes stress. (jeg har netop hørt Michael Rasmussen fra Center for Stress holde oplæg om stress)

Jeg er selv meget overrasket over hvor pludseligt jeg er blevet overmandet – for jeg har i lang tid været klar over den belastning jeg har været udsat for både på mit arbejde og i mit privatliv. Jeg har talt med mine kollegaer om det og har hele tiden (ca ½ år) været opmærksom på at jeg befandt mig farezonen.

Jeg er nyuddannet, det er mit første job, jeg er ikke på rette hylde, har en dårlig leder og en tvivlsom direktør og arbejder i en afdeling som ikke fungerer hverken udadtil mht arbejdsopgaver eller indadtil mht arbejdsmiljø. Dertil har jeg et lille barn og nyt hus, og en masse uindfriede (men positive) forventninger til fremtiden. Jeg har lige nu (sygemeldte mig i går) en oplevelse af at være splittet i to – jeg har en god fornemmelse for mig selv og mit liv – det private, og positive forventninger til fremtiden – men bryder grædende sammen ved tanken om mit arbejde. Det er en meget mærkelig to-delt oplevelse af min tilstand. Samtidig oplever jeg en række sresssymptomer (de fleste fra jeres liste), de mest insisterende er svimmelhed, ukontrolleret rysten i kroppen, mavepine og akut kvalme (disse oplever jeg konstant – med undtagelse af når jeg sover).

Jeg er i det store hele glad for mit liv -min kæreste, mit barn, hus osv og er i øvrigt meget tilfreds med mig selv som person både fagligt og personligt (mig er der ikke noget i vejen med :-)) Jeg har gode forventninger til, at jeg vil få noget godt ud af mit liv og at jeg selv kan skabe de gode rammer jeg har brug for. Derfor har jeg troet at jeg kunne holde alle problemerne på arbs pladsen ude i strakt arm, og ikke lade mig påvirke personligt. Jeg har hele tiden vidst og kunnet mærke når tingene ikke fungerede, når jeg følte mig presset osv og har defor også troet at jeg godt kunne håndtere det, netop fordi jeg har været bevidst om det, helt ned på mindste niveau (fx midt i et møde været klar over, at det her ikke interesserede mig, men følte at jeg alligevel kunne bidrage).

Men pludselig kan jeg ikke hænge sammen fysisk – kan simpelthen ikke holde mig oprejst pga svimmelhed og kan ikke være til møde fordi jeg tror jeg skal kaste op. Kan man i mit tilfælde tale om en ‘lokal’ stresstilstand der er isoleret til det arbejdsrelaterede? Eller giver det ingen mening at splitte det op på denne måde? (jeg har de akutte symtomer konstant men tidligere har jeg fx haft ondt i maven når jeg var på arbejde men ikke ellers) Jeg er meget forvirret over denne ‘dobbelttilstand’ – jeg oplever at jeg følelsesmæssigt godt kan tackle situationen men min krop nægter mig at deltage.

Desuden skal jeg hele tiden græde, men jeg ved ikke om det er af frustration over de fysiske reaktioner eller over alle de følelser jeg har forsøgt at tackle, men som jo ikke er blevet tilgodeset, fordi jeg har forsøgt at ‘holde ud’ eller ‘ignorere’ dem, for at blive i min stilling. Har I nogen erfaring med, hvor længe de fysiske symptomer varer ved? Hvor længe skal jeg regne med at være sygemeldt? Jeg har hørt et par gange udtalt, at mennesker med stress ikke selv ved at de har stress (bla Michael Rasmussen). Men hvordan kan det så være at jeg bliver overmandet – når jeg så at sige ‘så problemerne i øjnene’ og godt vidste de var der og delvist også reagerede på dem?

Jeg skal se min læge i morgen og har aftalt tid med min fysioterapeut i næste uge (hun advarede mig for et par måneder siden fordi hun kunne se at jeg rent fysisk ‘lukkede sammen’) Jeg har tænkt mig at give mit barn fri fra intsitution et par dage og lave noget hyggeligt -for det er en ren lykkepille for mig at være sammen med ham. Desuden har jeg besluttet at sige min stilling op, jeg ved bare ikke hvornår og hvordan. Sikke en lettelse det er at sætte ord på – tak for den mulighed i giver med denne brevkasse. Mvh Abelone

Kære Abelone

Tak for din meget fyldige og beskrivende mail!

En stresstilstand kan sagtens være lokaltpræget, altså 100% hænge sammen med én situation, et sted, en person mm – og måske er det også tilfældet med dig.

Jeg tvivler dog lidt, når dine stresssymptomer følger med hjem og bliver i dig – bortset fra når du sover. Du er ny i job, er nyuddannet, har et lille barn og et familieliv at passe, så der er bestemt pres på dine ressourcer mange steder fra, også selv om noget af det er selvvalgt og dejligt, som eksempelvis at være sammen med dit barn.

Årsagerne til stress kan være mangfoldige og nogle er vi bevidste om, andre er det svært at afdække alene uden professionel sparring. Det lyder for mig som om du kunne bruge en at tale med og få styr på dine tanker/ symptomer/ forventninger/ adfærd sammen med. Stresssymptomer kan vare ved lige så længe der er årsag til dem, derfor er det svært at svare dig præcist på hvornår dine symptomer forsvinder.

Det afhænger af hvordan du skaber forandring på de områder der presser og belaster dig. Umiddelbart lyder det som om du har brug for en god samtale med udvalgte personer på din arbejdsplads, en sikkerhedsrepræsentant eller en tillidsrepræsentant.

Din leder er jo også meget relevant at få en snak med, men du skriver at der er dårlig ledelse, så det er måske vanskeligt at få afklaret din arbejdssituatiton der, men måske med en bisidder?

Et er dog sikkert, du bliver nødt til at tale med nogen, der kan hjælpe dig med at få afdækket årsagerne til din symptomtilstand og hjælp til at komme videre derfra.

Med venlig hilsen

Jeanett Bonnichsen
Psykolog
Center for Stress og Trivsel