Nu har jeg lige siddet og læst nogle af de spørgsmål og svar der er i jeres brevkasse. Et af dem har fået mig til selv at skrive til jer – og det var det om stress kan blive kronisk. Jeg er 40 år, godt gift og har 2 meget velfungerende børn, gode venner, naboer og familie, så her alt vel. Jeg har i ca. 8 mdr. nu haft et arbejde som jeg er meget glad for – her er gode kolleger, gode ledere, høj grad af selvstændighed og spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Jeg har indtil nu fået meget ros for mit arbejde, men her for ca. 2 mdr. siden begyndte de ellers udfordrende opgaver at blive uoverskuelige, jeg synes ikke jeg kunne koncentrere mig, følte at jeg ikke kunne finde ud af opgaverne, fik en underlig susen i kroppen flere gange om dagen, havde svært ved at få den “rigtige formulering” frem osv. Jeg begynde at sove dårligt om natten, vågnede tidligt og kunne ikke falde i søvn igen. Når vækkeuret så endelig ringede, havde jeg utroligt svært ved at komme ud af sengen – havde bare lyst til at blive der hele dagen. Jeg begyndte også at miste lysten til at være sammen med andre til fester og lign. – havde det som om jeg var en fremmed – og ville helst bare være hjemme med min familie.

Jeg gik til lægen for ca. 14 dage siden og han konkluderede at jeg havde en depression. Jeg har fået medicin, Akarin 20mg. og er begyndt at mærke en bedring. Han mente at den var blevet udløst af stress, da jeg havde fortalt ham at jeg godt nok var glad for mit job, men at det også var krævende. MEN forhistorien er at jeg i ca. 2 år havde haft et job på en arbejdsplads med meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det var virkeligt ekstremt og jeg forsøgte meget langt hen ad vejen og hjælpe mine kolleger og mig selv til at forbedre klimaet. Vi havde i en periode erhvervspsykolog på, men ingenting hjalp. Flere af mine kolleger gik ned med flaget. Jeg selv havde det også dårligt og fik konstateret forhøjet blodtryk og har fået medicin siden. Jeg havde også psykiske symptomer, bl.a. det med at jeg ikke kunne klare for meget larm og uro, havde svært ved at koncentrere mig osv. (men ikke helt på samme måde som nu). Jeg var sygemeldt et par gange af ca. 14 dages varighed, begge gange begrundet i blodtrykket. Dengang læste jeg meget om det (også via kurser og lign. igennem mit arbejde) og kunne konstatere (i samråd med bl.a. min læge9 at jeg var udsat for en ekstrem negativ stresspåvirkning – og havde været det, stort set hele tiden mens jeg var ansat der. I min sidste sygemelding, rådede min læge mig til at søge et andet arbejde. Og jeg var heldig at få det job som jeg så har idag, velvidende at det indebar 2,5 timers bilkørsel hver dag og et job på et rimeligt højt niveau, hvad angår ansvar og kompetence (ikke et leder job). Og i starten da kravene på det nye job ikke var så høje, synes jeg bare at det gik så godt – mit blodtryk faldt – jeg fik en glad hverdag igen. MEN så her efter sommerferien begyndte jeg at få nogle nye opgaver samtidig med at arbejdsmængden steg (da jeg jo kom mere ind i jobbet og kunne tage mere over fra kollegerne) – Og så begyndte mine symptomer langsomt at dukke op igen – bare meget værre og på en anderledes, mere “dyb og smertende” måde….. Jeg har selv en fornemmelse af at kimen til min depression er lagt i den periode hvor jeg havde det andet job – men det mente min læge ikke at det kunne være tilfældet, for jeg havde jo haft det godt ind i mellem – og jeg var jo så glad for mit nye job.

Det jeg så er blevet nervøs og bange for – det er om jeg er blevet “så skadet” at jeg aldrig vil kunne klare den type job jeg har nu – uden medicin. (som bl.a. er uforudsigeligt – der kan komme en ny og krævende “sag” ind af døren hver dag). At hvis jeg allerede nu får depression – hvordan skal jeg så kunne klare det fremover….Er det en tilstand som jeg kan komme ud over. Mener i at det er depression eller er det i virkeligheden stress ? Jeg er i syv sind nu – og vil utroligt gerne ud på den anden side – og bare klare mit job. Men på den anden side vil jeg jo heller ikke ødelægge mit liv med disse symptomer. En anden ting – det er utroligt svært for mig at fortælle det til min chef. Nu har han ansat mig i den tro at jeg bare var den rette medarbejder – og så får jeg”bare” en depression og er ikke særligt velfungerende.- Det er bare så flovt….

Undskyld mit lange brev….men jeg er bare så meget i tvivl….

Mvh. Ida K. fra Roskilde

Til Ida

Du skriver for at spørge om dine stress reaktioner kan være præget af din tidligere oplevelser i et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan de godt. Det lyder som om du er i en stresset situation lige nu. Ville du kunne have klaret den slags pres, før dine dårlige oplevelser ? Hvis ja, er det ret sandsynligt at dine reaktioner handler om det du har været igennem. Alderen kan dog også spille en rolle, da vi bliver lidt mindre fysisk robuste med årene. Det gælder hjernen som resten af kroppen. Det skulle nu ikke spille særligt meget ind i din alder.

Ville du have kunnet klare denne udfordring før dine belastende oplevelser, er det helt sikkert en eftervirkning. Men jeg må hele tiden tage det forbehold, at der ikke er noget i den belastning du er i, i din nuværende situation, du ikke har prøvet før. Når vi har oplevet noget der var (1)traumatisk for os, har det bragt den primitive del af hjernen i alarm tilstand. Har vi følt os meget utrygge og nærmest truede, begynder denne del af hjernen at gå ind i en overlevelsestilstand. Som den kan have svært ved at komme ud af igen. Tiden kan løse det på et overfladisk problem, men ikke i dybden.

Men det kan også være et mere (2) dagligt arbejdspres der er for stort. Her går hjernen og kroppen langsomt ind i en stress tilstand. Vare det længe nok, kan det blive en kronisk stress tilstand, hvor hjernen og kroppen bliver belastet. Systemmet bliver udtrættet. Der kan således være 2 årsager til en stress overfølsomhed.

Er der tale om en (1) traumatisering er det nok nødvendigt med noget højstress relateret psykoterapi for at få bearbejdet følelserne og overlevelsesreaktioner omkring dine oplevelser populært sagt, skal du give slip på den spænding i overlevelsestilstanden som din krop og hjerne sidder fast i. Vi kan henvise dig til kvalificeret behandling på det område.

Er der tale om en (2) kronisk stress belastning af hjernen, siger videnskaben, at har vi engang været kronisk stressede, bliver vi mere stress følsomme resten af livet. Hjerne kan dog, når den får ro og den rigtige hjælp, godt genfinde en del af sin tidligere robusthed. F.eks. hjælper Omega 3 fedtsyre, Akupunktur kan hjælpe m.m. Men det er der skrevet en fantastisk bog om af en fransk psykiater. Den hedder “Behandling af stress, angst depression uden terapi og medicin” Forfatteren hedder David Servan-Schreiber . forlaget Gyldendal.

Mit bud er at din depression er stress relateret. Når vi har været stresset gennem længer tid, kan det være svært for hjernen, bl.a. at producere nok serotonin, som er det stof der styre vores humør. Medicin kan hjælpe, men det kan motion, afspænding , yoga, psykoterapi og de ovennævnte ting også. Men måske er du nød til at fortælle din chef at du ikke klare det helt så godt som du har gjort. Men at du er gået i gang med at finde ud af hvad du kan gøre ved det. For uanset hvad du gør er der ikke nogen løsning der virker i morgen. Og det at du ikke kan leve helt op til forventningerne, giver et ekstra pres for dig. Det vil gøre det svære for hjernen at komme på plads igen. Det bliver nemt en ond cirkel. Man kan ikke det man plejer, forventer af sig selv. Så stiger usikkerheden og selvfølelsen falder. Det skaber mere stress.

Med venlig hilsen

Peter Koefod
Psykoterapeut og stresskonsulent
Center for Stress og Trivsel