Stress, trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Rådgivnings-, konsulent- og uddannelsesvirksomhed

Lone Birgitte Ladekarl

Autoriseret psykolog

Roskilde

Min tilgang til terapi
Terapi er et samarbejde mellem klient og terapeut.
Som terapeut skaber jeg en god ramme og et trygt miljø. Jeg inddrager min viden og anvender relevante terapeutiske metoder. Det sker i dialog med dig og i forhold til det du ønsker at ændre.
Som klient vil du være aktiv omkring din egen proces. Du vil også, mellem terapigangene, få mulighed for at arbejde med det du ønsker at ændre.

Terapimetoder og stress
Jeg benytter de terapimetoder der er relevante for det problem du kommer med.
I forhold til stress arbejder jeg ud fra graden af stress. Ved lettere stresstilstande vil jeg hjælpe dig med at få afdækket og håndteret de faktorer, der stresser dig. Jeg har her primært en kognitiv tilgang til arbejdet. Ved sværere stresstilstande har jeg i starten af forløbet fokus på din kropslige tilstand (f.eks. uro og/eller udmattelse), som jeg vil hjælpe dig med at få reguleret til en mere afbalanceret tilstand. Det gør jeg via forskellige kropsøvelser. Jeg anvender her primært SE-terapi (Somatic Experiencing). Hvis du er sygemeldt, vil jeg foreslå, at vi laver dagsprogrammer, der har fokus på restitution og som dermed kan hjælpe dig med at komme ud af din stress.. Uagtet graden af stress vil dine ressourcer blive inddraget i terapien.
Jeg vil altid sikre mig at du føler dig bekvem med den metode jeg anvender, samt at du føler dig hørt, respekteret og forstået.

Desuden
Ud over at arbejde med stress, arbejder jeg med angst, depression, chok/traumer (herunder barndomstraumer) samt følgevirkninger af mobning/chikane.

Tilbage til oversigten