Kære brevkasse.

Jeg er 43 år og var tidligere folkeskolelærer.

Jeg skrev til jer i maj i år, tak for svaret, som har resulteret i en henvisning til arb.med.klinik. Jeg forventer at komme til forsamtale inden for en måned.

Da jeg sagde mit job op for 2 år siden var jeg nedkørt, træt, deprimeret kort sagt udbrændt {har set andetsteds på nettet, at det også betegnes udmattelses depression – hvilket jeg godt kan genkende}

I de forløbne 2 år har jeg langsomt fået det meget bedre. Det går godt med hjemlige/familiemæssige sysler, mine børn (3 stk) trives rigtig godt. De tør tro, at deres mor er en stabil voksen, som også tåler et modspil igen. Alt i alt går hverdagen godt bare jeg ikke har for meget om ørerne.

Men man får jo ikke lov til at gå sygemeldt i evigheder, så kommunen rørte på sig, og jeg følte mig efterhånden også parat til at komme igang med at arbejde igen.
Derfor fik jeg i foråret lavet en revalideringsplan, hvor jeg skulle videreuddanne mig til talepæd., men kort efter studiestart måtte jeg melde fra, da jeg ikke turde negligere mine reaktioner (dårlig søvn, manglende appetit, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, let opfarende …).

Konsekvensen er derefter blevet, at kommunen har afbrudt udbetalinger, jeg kan dog søge kontanthjælp, hvilker i praksis vil sige 0 kr. da min mand tjener for meget! Og det er svært at få bevilget syge/dagpenge igen, da det drejer sig om psykiske helbredsproblemer. Desuden kan jeg ikke overskue konsekvensen af at mangle mange penge hver måned, så længe sagen undersøges i kommunen.Du ved sikkert hvor langsom sagsbehandlingen kan være. I stedet har jeg tllmeldt mig AF og kontaktet min a-kasse, som gerne vil hjælpe; men problemet er i hvilken grad jeg kan stå til rådighed overfor arbejdsmarkedet. Jeg ved ikke hvor meget jeg kan klare, og hvilke type jobs jeg kan søge.

Vil mine stressreaktioner følge mig? Er det iorden at prøve at fortrænge dem? Eller hvad gør jeg?
Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget vægelsindet og har svært ved at holde fast i en idé/beslutning, vil det blive bedre i fremtiden?

Pt. er jeg lidt i syv sind.

På forhånd tak for svaret, jeg håber det kan bibringe mig lidt overblik over min situation.

Først og fremmest vil jeg sige at det undrer mig og det gør mig ondt for dig, at du står i den situation du står i – hermed mener jeg det at du ikke kan få fortsatte udbetalinger fra kommunen og nu står i en situation, der ikke er befordrende for at ændre din stresstilstand. Har det mon været på tale at få en hel – eller delvis invalide-pension? (hvis der ikke er tilbudt anden hjælp end omskoling!) Du har helt sikkert brug for hjælp af hhv terapeutisk/ psykologisk karakter og muligvis også medicinsk hjælp i en overgangsperiode! Når man har været helt nede grundet stress, skal der ikke så mange belastninger til efterfølgende for at havne i samme tilstand igen – derfor er det meget vigtigt at få bearbejdet den situation der førte til stress i første omgang, for at kunne håndtere det siden hen!
Du kan helt sikkert få det meget bedre med den rigtige behandling, det kræver at du er indstillet på at arbejde med dig selv, at du er indstillet på at det tager tid og naturligvis at du finder den rette behandler.
Jeg mener bestemt det er muligt at få dig ud på arbejdsmarkedet igen, men ikke ved at du bare venter til du får det bedre og ikke ved at sende dig på kurser mv uden at du indgår i et behandlingsforløb!
Jeg kan kun beklage at du nu står i en situation der belaster dig yderligere og håber for dig at du sammen med AF / a-kassen/ din læge/ ved egne midler finder en mulighed for at komme ”ud på den anden side”

Med venlig hilsen

Jeanett Bonnichsen
Psykolog
Center for Stress og Trivsel