Vi tilbyder et bredt udvalg af foredrag og kurser om stress og trivsel. Lad os skræddersy dét, der passer bedst til din virksomhed, dine ledere og dine medarbejdere.
Konfliktforståelse og håndtering
Mange konflikter opstår på grund af misforståelser, der bunder i, at vi ikke hører, hvad andre siger, men hvad vi tror de siger!
Konflikter opstår, når andre vil/ synes/ mener noget andet end os selv på vigtige områder!
Konflikter opstår, når der følelser involveret. Stærke følelser oversvømmer vores evne til rationel tænkning, så vi kommer til at sige og gøre ting, vi bagefter ville ønske, vi havde sagt eller gjort lidt anderledes.
Kurset er ikke et kursus i, at blive perfekt til at styre sine følelser eller til at gøre alt på den ”rigtige” måde. Kurset sigter mod, at forstå hvad konflikter er gjort af, samt teknikker til at håndtere og teknikker til at kunne styre uden om.
Forståelsesrammen bag kurset er, at vi alle bidrager efter bedste overbevisning, at vi påvirkes af hinanden, og at der ikke findes absolutte sandheder. (også kaldet systemisk forståelse og anerkendende samtale (AI))
Kurset er et dagskursus, hvor der vil være oplæg, øvelser og dialog. Det er vigtigt at du som kursusdeltager, skal være indstillet på at indgå aktivt i øvelserne for at få det fulde udbytte at dagen.
Kurset kan indeholde fokus på:
- Hvad er en konflikt?
- Hvordan opstår den?
- Hvad indebærer den?
- Hvordan tackler man den?
- Kan man undgå den?
Dit udbytte af dagen kan være:
- At forstå konflikters ”væsen”
- At forstå din egen andel i en konflikt
- At lære at styre udenom en konflikt uden at miste dig selv
Kurset kan tilpasses efter behov
Ønsker du mere viden, kontakt cfs@cfs.dk